Torsdagscaféen

Torsdagscaféen er målrettet dig, der er mellem 18 og 23 år, som har behov for et fristed i fællesskab med andre unge.

Det er også et sted for dig, som har brug for sparring og rådgivning i forhold til at klare en række af de udfordringer, som følger med i overgangen til voksenlivet med alt hvad det indebærer: 

  • selvstændighed og ansvarlighed 
  • tøjvask 
  • madlavning 
  • regninger 
  • rengøring 
  • husleje 
  •  SKAT 
  • usikkerhed og øgede forventninger og krav til at skulle kunne klare sig selv.

I Torsdagscafeen kan du finde en anden form for støtte finde fællesskab og netværk med andre unge, der selv har erfaring med at stå i samme situation. 

Anonymt tilbud

Torsdagscafeen er et anonymt tilbud, hvor du kan få et pusterum og fristed, hvor du kan puste ud og slappe af i fællesskab med andre unge eller få hjælp til konkrete udfordringer. 

Der er derfor mulighed for konkret individuel rådgivning og sparring – lige fra hjælp til at lave jobansøgning til at prøve at finde vej igennem voksenlivets mange valg og pligter. 

Overgangen til voksenlivet

Overgangen til voksenlivet, er en overgang som alle unge har behov for støtte til, hvilket de fleste også får i forskellig grad fra deres forældre. 

Som tidligere anbragt eller bruger af socialpædagogiske tilbud, står man ofte i en yderligere sårbar position, fordi man oftest mangler et netværk af voksne, der kan hjælpe en. 

Åbent rum med plads til alle

Torsdagscafeen er med andre ord et åbent rum, hvor der er plads til alle unge, der har brug for at få støtte og omsorg til at komme godt ind i voksenlivet på en særlig måde, og som kan have gavn af fællesskab med andre unge med lignende erfaringer. Der er for eksempel mulighed for samvær omkring fælles madlavning som vi laver hver torsdag.

Slik, frugt og kultur

En gang om måneden afholdes et ”slik, frugt og kultur” møde som er et ungestyret forum. Her kan I komme med ideer og ønsker til sociale eller kulturelle aktiviteter, enten i huset, eller som ture ud af huset. 

Det kan være alt lige fra et oplæg om, hvordan man lægger et budget eller laver en forskudsopgørelse til et besøg på for eksempel retshjælpen, et herberg eller en kunstudstilling. 

Kom forbi eller ring til os

Hvis du selv kunne have brug for torsdagscaféen, eller kender en der kunne have brug for den, så ikke tøv med at svinge forbi eller ringe.

Vil du med til Torsdagscafé?

Michèle Martine Rue Winkfield

Michèle Martine Rue Winkfield

Christel Ekstrøm Friis

Christel Ekstrøm Friis

Socialpædagog

Socialforvaltningen

Haderslevgade 19

1671 København V